Digital Product Passport (DPP): hvad det er, og hvad virksomheder i EU skal vide

Et digitalt produktpas (Digital Product Passport, DPP) er digital information, der er knyttet til et fysisk produkt via en unik identifikator og en databærer. QR-koden, NFC-mærket eller en anden kompatibel bærer er ikke selve passet: Det er nøglen, der giver adgang til de data, der hører til netop det produkt. For en modevirksomhed er det nyttige skridt i dag ikke at købe "DPP-QR-koder", men at forstå, hvor data om produkt, materialer, leverandører og produktion ligger, og hvor let de kan samles.

Sådan fungerer et digitalt produktpas

I forordning (EU) 2024/1781 om miljøvenligt design af bæredygtige produkter (ESPR) kaldes det fysiske middel, man bruger til at få adgang til passet, en databærer. Den forbinder produktet med en vedvarende unik produktidentifikator. Den delegerede retsakt for en produktgruppe forventes at fastlægge bæreren, dens placering, og om passet oprettes på model-, batch- eller vareniveau.

Kort sagt:

Produkt → unik identifikator og databærer → scanning eller aflæsning → digitalt produktpas → adgang til de tilladte produktoplysninger

Bæreren behøver ikke indeholde hele passet. Den kan pege videre til et digitalt system, hvor de relevante data er knyttet til produktet og gøres tilgængelige efter adgangsrettigheder.

Hvor kommer produktdata fra?

Oplysninger om ét produkt er som regel fordelt på flere aktører. En leverandør af stof eller læder kan have materialets sammensætning og egenskaber, en komponentleverandør kan have data om lynlåse, knapper eller beslag, en fabrik kan have oplysninger om produktionen, mens brandet styrer model, SKU, billeder, plejeanvisninger og kommercielle data.

For fodtøj, tasker og accessories kan strukturen være endnu mere kompleks, fordi ét produkt kan kombinere flere materialer, foer, såler, lim, metaldele og udskiftelige dele.

Flere oplysninger kan komme til senere i produktets livscyklus: professionel pleje, reparation, videresalg, ændringer, sortering eller genanvendelse. Det betyder ikke, at enhver hændelse i livscyklussen automatisk bliver en del af det regulerede DPP eller skal være synlig for alle.

Derfor udvikles Fiorgo som et datasystem og ikke som en side bag en QR-kode: Det regulerede DPP-lag holdes adskilt fra ekstra livscyklusfunktioner til pleje, reparation, videresalg og andre formål.

Hvem opretter DPP'et, og hvordan vælger man en løsning?

EU fastsætter den fælles ramme for det digitale produktpas, men et DPP er ikke én central europæisk database med alle oplysninger om alle produkter. Europa-Kommissionen beskriver DPP-økosystemet som decentralt, hvor produktdata gøres tilgængelige for de relevante aktører efter deres rettigheder.

Den ansvarlige økonomiske aktør kan selv stå for den tekniske implementering eller samarbejde med en udbyder af DPP-tjenester. Når man sammenligner løsninger, er det derfor ikke kun relevant, hvem der kan generere en QR-kode, men hvordan systemet håndterer identifikatorer, dataportabilitet, adgangsrettigheder, opdateringer og interoperabilitet.

Hvad EU-rammen allerede kræver

Ifølge artikel 9–11 i ESPR skal DPP-arkitekturen blandt andet:

• forbinde passet med en vedvarende unik produktidentifikator via en databærer;
• understøtte interoperabilitet og dataoverførsel;
• give forskellige aktører adgang efter deres adgangsrettigheder;
• sikre dataenes ægthed, pålidelighed, integritet, sikkerhed og fortrolighed;
• anvende de krav, der fastsættes for den relevante produktgruppe, når den gældende EU-retsakt er vedtaget.

Hvad Fiorgo lægger ovenpå

Ud over det regulerede lag udvikles Fiorgo til at understøtte valgfri livscyklusscenarier, hvor de er nyttige og tilladte:

• professionel pleje og rensning;
• reparation og registrering af udskiftede komponenter;
• videresalg og ejerskifte uden unødig videregivelse af personoplysninger;
• ændringer og redesign af produktet;
• data, der kan understøtte sortering, cirkulære processer og genanvendelse;
• genbrug af data, der allerede er indsamlet og verificeret.

Disse funktioner erstatter ikke det obligatoriske DPP og betyder ikke, at ethvert datapunkt i livscyklussen automatisk er et lovkrav.

Hvad med certificering af udbydere af DPP-tjenester?

Pr. 15. september 2026 ville det være forkert at sige, at enhver DPP-udbyder allerede skal have ét universelt "EU-certifikat". Artikel 11 i ESPR giver Europa-Kommissionen beføjelse til at fastsætte krav til udbydere af DPP-tjenester og om nødvendigt indføre en certificeringsordning. Kravene til udbydere skal derfor tjekkes mod de retsakter, der faktisk gælder på det pågældende tidspunkt.

Hvad der allerede gælder, og hvad der stadig mangler for tekstiler

Den grundlæggende retlige ramme for digitale produktpas er allerede fastlagt med ESPR. Europa-Kommissionen lancerede DPP-registret den 20. juli 2026. Kommissionen gør også klart, at produktdata forbliver decentrale, mens registret bruges til unikke produktidentifikatorer og tilhørende metadata.

For beklædning og tekstiler er det endelige obligatoriske DPP-datasæt endnu ikke én universel liste over felter, der automatisk gælder for alle modekategorier. De konkrete krav skal komme fra de gældende retsakter for hver produktgruppe. Virksomheder bør derfor være varsomme med påstande om, at et DPP for mode allerede er "endeligt", som om alle fremtidige obligatoriske felter var kendt.

Hvad modebrands kan gøre nu

Den mest nyttige forberedelse er at finde ud af, hvor dine produktdata ligger, og hvor let de kan samles. De kan være spredt i mails fra leverandører, PDF'er fra fabrikker, certifikater, delte drev, PIM-, PLM- og ERP-systemer og produktsider.

Start med ét rigtigt produkt, og gennemgå:

• model- og SKU-data;
• materialer og sammensætning;
• komponenter og beslag;
• oplysninger om producent og produktion;
• plejeanvisninger;
• dokumenter og kilder, der underbygger dataene;
• manglende oplysninger, der stadig skal indhentes fra en leverandør eller fabrik.

Bruger du allerede et PIM, PLM eller ERP, behøver du ikke starte forfra. Opgaven er at genbruge eksisterende oplysninger, finde hullerne og forstå, hvilke data der skal komme fra andre aktører i forsyningskæden.

Fiorgos gratis DPP-pilotprojekt for modevirksomheder

Vi inviterer et begrænset antal modebrands og producenter af tøj, tekstiler, fodtøj, tasker og accessories til at deltage i Fiorgos tidlige pilotprojekt.

For at deltage vælger du ét rigtigt produkt og deler de oplysninger og dokumenter, som din virksomhed allerede har. Du behøver ikke forberede et særligt datasæt til Fiorgo.

Det får du

• En gennemgang af data for ét produkt. Vi vurderer, hvilke data der findes, hvor de ligger, og hvor de kommer fra.
• En oversigt over manglende DPP-data. Vi finder manglende oplysninger, data, der skal verificeres, og den aktør i forsyningskæden, der sandsynligvis har dem.
• En datastruktur til det digitale produktpas. Vi organiserer de data, der er tilgængelige nu, i en struktureret arbejdsvisning.
• En oversigt over skaleringsrisici. Vi peger på processer, der kan blive svære, når man går fra ét produkt til en kollektion eller et katalog.
• Prioriteret adgang til Fiorgo Early Access. Deltagere i pilotprojektet kan teste kommende arbejdsversioner tidligere og være med til at forme produktets prioriteter.

Vilkår for pilotprojektet

Pilotprojektet er gratis for udvalgte deltagere og forpligter ikke til at købe Fiorgo senere. Virksomhedens kildedata forbliver virksomhedens data.

Pilotprojektet er ikke en formel certificering af DPP-parathed og garanterer ikke overholdelse af fremtidige EU-krav, der endnu ikke er vedtaget for en bestemt produktkategori. Vi skelner mellem regler, der allerede gælder, og krav, der vil blive fastsat i kommende retsakter.

Start med ét produkt

Vil du vide, hvor klar dine rigtige produktdata er til DPP, og hvor der kan opstå problemer, når du skalerer, så ansøg om Fiorgos gratis tidlige DPP-pilotprojekt.

Officielle EU-kilder

• Europa-Kommissionen — digitalt produktpas
• Europa-Kommissionen — DPP-registret
• Europa-Kommissionen — økonomiske aktører
• Forordning (EU) 2024/1781 (ESPR)